>

Vagns historie


Jeg er gammel Dronningborgdreng og blev født på Klostervej 7 og mine forældre byggede i 1949 hus på Klostervej 43.
Jeg kom i lære som bager hos Bagermester H.G.Henriksen i 1959 og blev udlært i 1964.
Jeg fornemmer en fejl i jeres historier, da jeg ved, at Torupgård lå på Tjærbyvej og var ejet af Martinus Møller, der var bla. 2 store grusgrave til ejendommen. Der hvor der nu er idrætscenter, lå der en stor gård, som hed Tjærbyvang, jeg gik i klasse med en af sønnerne og var tit med ham hjemme efter skoletid.

Jeg kan næsten huske alle forretningerne på Tjærbyvej/Klostervej og Fjordvej.
Men det vil tage lidt tid at skrive det hele ned. Jeg har mange billeder af Fastelavnsdrengene/piger, som hver år til Fastelavn gik rundt i Dronningborg og sang og samlede penge ind og holdt en fest i skolens gymnastiksal. Det var Berring der var pedel og Post som solgte sodavand, pølser og fastelavneboller.

Vagn Nielsen