Kartoffeltyskerne
De blev ogsa kaldt "De tyske kolonister på heden" eller blot "Alhedens kolonister", for det var det, de var. Det helt
officielle navn var "Kolonister fra Pfalz".
De indkaldtes i årene 1759 og 1760 fra egnene omkring Rhin og Main til at bosætte sig på de mest øde jydske hedestrøg,
navnlig Alheden, for at forsøge en opdyrkning, da der nemlig forgæves var udstedt opfordring til vore egne landsmænd,
af regeringen, om at modtage hus på heden og gøre denne frugtbringende.
Det var en barsk virkelighed for kolonisterne at komme til Danmark fra deres hjemland, hvor alt var frodighed. De fik deres
egen sognekirke, Frederikskirken, der blev indviet 1766. Alle er nu lutheranere. Kirkesproget var indtil 1856 tysk, men blev fremover afvekslende dansk og tysk -
fra fastelavns-søndag 1870 udelukkende dansk. Samtidigt blev også skolesproget helt og holdent dansk.
Danskerne betragtede disse "fremmede" med en vis skepsis og forundring fordi de "kunne leve af rødder (kartofler)", men som
også danskerne snart lærte at spise
Kolonisterne indførte også brugen af trækstude, som var betydeligt billigere end heste i foder.
I dag er efterkommerne fra de tyske kolonister indgifte i danske familier, og kun nye slægtsnavne fortæller, at deres rødder
går helt tilbage til tyske.
Eksempler pa disse navne er foruden Kramer og Philipsen: Winckler, Bitsch, Herold, Kriegbaum, Jung, Kradt, Harrits,
Betscher, Hermann, Bartel, eller Bertel, Breuner eller Brøjner, Wurtz og Adam samt Schultz.
En af de gamle kolonister sagde, at de blev ført bag lyset, da de blev hvervet.
Der blev sagt, at vi ville komme til at gå i græs til over vores
knæ, men vi fandt lyng til over vores bukselinninger!
--Så tøv li' en kjen --
|
|
