Dronningborg Plejehjem



Den nye aldeling - opført i 1992

Private historier fra plejehjemmet:
Valborgs beretning om et godt liv

Efter de foreliggende oplysninger, skulle tanken om bygning af et mere tidsvarende alderdomshjem have været fremme i Dronningborg sogneråd i 1953, hvor man gik helhjertet ind for at nu skulle der ske noget - nu skulle der bygges en bolig, man kunne være bekendt at tilbyde sognets ældre veltjente borgere, hvor de kunne få lov at tilbringe deres livsaften.
Man havde tanker om, at hjemmet skulle have en vis størrelse, så driften kunne blive økonomisk forsvarlig.

Samarbejde og fællesskab.
Fem landkommuner blev i fællesskab enige om at bygge et alderdomshjem for at løse problemet for de ældre, der ikke kunne klare sig i eget hjem.
For at få lov at bygge et alderdomshjem med plads til 40 beboere, krævedes der et vist befolkningsgrundlag, hvilket man ikke havde på daværende tid i Dronningborg kornmune. Derfor rettede man henvendelse til fire oplandskommuner: Gimming/Lem - Harridslev/Albæk - Støvring/Mellerup og Tvede/Linde, og samtlige kommuner gik varmt ind for tanken.

Fra ord til handling
Der var ikke langt fra ord til handling. De fem sognerådsformænd, der udgjorde byggeudvalget, var følgende: Anton Rasmussen for Dronningborg, som også havde formandsposten i udvalget - Jens Møller, Gimming - Jens Møller, Albæk - Jens Johan Bonde, Støvring og Just Bak, Tvede.
Dette udvalg gik sammen for at tilrettelægge, hvorledes projektet skulle gribes an.
Resultatet blev, at man udskrev en arkitektkonkurrence, hvor hver arkitekt ville få udbetalt 2.000 kr. og vinderen få tildelt arbejdet.
Arkitektkonkurrencen stod mellem tre Randers arkitekter: Kronsborg-Jensen, Kjeld Kjeldsen og Buhl og Klihøj.

Det vindende projekt.
Dommerkomiteen bestod af de førnævnte fem sognerådsformænd samt tre arkitekter: Ebbe Andresen, København - Poul Lund, Aarhus og H.C.Povelsen fra Silkeborg.
De var udpeget til hvervet af Danske arkitekters Landsforbund. Komiteen fik fem forslag til bedømmelse. Arkitekterne Kronsborg-Jensen og Kjeld Kjeldsen havde hver sendt to forslag ind.
Vinderprojektet blev Kronsborg-Jensens.

Dommerkomiteen gav følgende bemærkninger:
Forslaget er udformet i et plan, hvilket giver sig udtryk i et relativt etageareal og kubikindhold. En økonomisk løsning såvel hvad opførelse som drift angår. Bygningen vil være bekvem for beboere og personale. Terrænmulighederne er smukt udnyttet. Forslaget er som helhed et konstrueret, smukt og meget menneskeligt projekt, hvorfor man eenstemmigt har udpeget dette som det bedste.

Arkitektens bemærkninger:
Arkitekt Kronsborg-Jensen gav sit projekt følgende ord med:
En bygning i mere end 1 - 1 1/2 etage vil være uheldig for stedets helhed. Kirken må være stedets dominans.
Man har søgt at give huset en sådan udformning, at det ikke vil føles fremmed for de mennesker, der skal bo der.
Alle de lokaler, hvor de gamle har adgang til, ligger i eet plan. Huset er tænkt opført i gule håndstrøgne mursten.
Så fremhævedes iøvrigt, at det er ønskeligt, at arealet syd for bygningen bevares som mark til glæde for beboerne, der kommer fra landet.

Vinderprojektet lagt frem til offentlig bedømmelse.
Selve konkurrencen blev udskrevet i juli 1954 og skulle være bedømmelseskommiteen i hænde i september måned - en forholdsvis kort frist.
Men efter afgørelsen blev tegningerne lagt frem i Dronningborg skoles gymnastiksal lørdag den 2. og søndag den 3. oktober, hvor borgerne ved selvstudie kunne få lejlighed til at sætte sig ind i projektet.

Det første spadestik.
Man ville gerne igang med byggeriet, men på grund af formaliteter som godkendelse af projektet, af de instanser, dette hører under, matrialebevillinger og opnåelse af de fornødne lån, kunne man først den femte oktober 1956 tage det første spadestik.

Grundstensnedlæggelsen.
Derefter skred byggeriet hurtigt frem. Allerede den 26 november kunne grundstensnedlæggelsen finde sted. Det skete ved en lille officiel højtidelighed, hvor bl.a. daværende Amtmand P.Holck var til stede, og ud over byggeudvalget var der en del medlemmer fra de sogneråd i kommunerne, som var i medejerskabet af alderdomshjemmet.
Der skal lige nævnes, at arkitekt Kaj B.Nielsen var indgået i samarbejde med Kronsborg-Jensen om projektets fuldførelse.

Presseomtale.
Både i de lokale og de landsdækkende aviser blev byggeriet i Dronningborg meget rosende omtalt. Det blev fremhævet som et smukt resultat inden for alderdomshjemsbyggeri - et gennemtænkt menneskeligt projekt - at det var et resultat til efterfølgelse for andre kommuner om at løse et alderdomshjemsbyggeri i samarbejde.
Selve bygningsformen må nok siges at være en forholdsvis nytænkning inden for sin art, dog var der, så vidt bekendt, kort tid forinden bygget et lignende alderdomshjem i Bramminge.
Man kan dog sige, at bygningsstilen er velkendt århundreder tilbage i tiden, i de gamle danske gårde, som ligeledes er sammenbyggede enheder.
Men for at et alderdomshjem kan bygges i denne stil kræves det, at hjemmet skal have en vis størrelse.

Lidt om hjemmets placering og indretning.
Hjemmets placering var der ikke større uenighed om, idet det skulle indgå i en helhed på Egholmvej i forbindelse med den nybyggede kirke og præstebolig.
Arealet, hvor disse grunde ligger, er udstykket fra Bjellerup Ladegaard.
Selve byggeriet af hjemmet blev budgetteret til ca. 600.000 kr., men på grund af prisstigninger m.v. blev beløbet nærmere en million.
Undervejs skete der nogle besparelser, som f.eks. de oprindelige planlagte vaskekummer på stuerne blev sløjfet. Man indgik et kompromis og fik fælles toiletforhold. Noget man nok i dag kan beklage, men set ud fra værelsets størrelse (12 m2), hvor der ikke er særskilt forrum, ville det nok have ødelagt værelsets hygge.
De sanitære forhold, så som toiletter, vaske og badeværelse, er placeret i de nordvendte sider af husets fløje, så ingen beboerværelser vender mod nord. Desuden findes der fordelt i huset adgang til tre thekøkkener, og et større rum er afsat til systue, hvor beboernes tøj repareres, stryges og lægges sammen, og lægges på hylde til den enkelte beboer.
Rundt på gangene er der flere sludre og hyggekroge. Oprindelig havde hver hyggekrog sin egen farve på gulv og loft, men dette er man gået bort fra ved senere maling.
Kaldeanlæget, der senere er udskiftet med et tidssvarende, var efter datidens målestok et meget moderne anlæg.
Beboerne krævede ikke så meget hjælp om natten, der var sjældent opkald, derfor havde nattevagten det man kalder "Kassevagt", det vil sige hun sov på vagtstuen, hvor hun kunne høre klokken, hvis nogen ønskede hjælp.
Derudover er der spise- og dagligstue, der ved festlige lejligheder og når der var brug for større lokaleforforhold, kunne slås sammen og udgøre en større enhed.
I samme fløj, som førnævnte med spise- og dagligstue, er køkkenet.
Fra dagligstue er der adgang til solterrasse med pergola.
Til venstre for hovedindgangen er hjemmet udbygget med en fløj, der rummer kontor og lederbolig. Til hvert værelse hører der som standard flg. udstyr: Seng, (ikke plejeseng> med sengetøj, gardiner, indbygget skab med hylder. Møbler og billeder skal hver enkelt selv medbringe.
I thekøkkener er til hver beboer et lille skab til evt. glas og kopper, så man kan dække op med sine egne ting ved besøg.
Ved dette alderdomshjemsbyggeri var der lagt op til, at de mange små stuer - kunne være små enheder - små hjem, der i fællesskab kunne udgøre en større enhed - et fælles hjem.

Rejsegilde
To måneder efter grundstensnedlæggelse var man allerede så langt fremme med byggeriet, at der kunne holdes rejsegilde den 17. januar 1957.
Selvom det var en lav bebyggelse, og man var begunstiget af vejrguderne med en mild vinter, var det godt præsteret på et byggeri af denne størrelse.

Lederparret.
Den 1. september tiltræder lederparret, Ruth og Poul E. Jensen, for at kunne være med i indretningen, ansættese af personale og tilrettelæggelse af indflytningen af de ældre.

Åbent hus.
September måned blev en meget travl måned med klargørelse til indflytning og åben-hus arrangementet i dagene lørdag og søndag 28 og 29. september, hvor alle intresserede nye beboere og pårørende kunne komme og bese de rammer, der skulle være om deres nye tilværelse. Besøgstiden var sat fra kl. 14 til 17 begge dage og besøgstallet blev opgjort til ca. 400 - 500.

Hjemmets fødselsdag.
For at ingen skulle føle, at der ikke var tid til at tage sig af den enkelte, blev indflytningsprogrammet nøje planlagt, der blev ikke aftalt flere indflytninger pr. dag, end at hver stue kunne stå færdigmonteret inden aften.
Desuden skulle der være plads til besøg og møder med diverse udvalg og forskellige myndigheder.

Den officielle indvielse.
Selve den officielle indvielse af hjemmet blev berammet til den 14. november 1957, ud fra det synspunkt, at de første beboere skulle være med til dette.
På selve dagen var der indflyttet 28 beboere af de 40, der var plads til.
Ovennævnte begivenhed var en torsdag og festen blev holdt om eftermiddagen for indbudte, som var følgende:
Sognerådene fra de fem kommuner samt Amtmand P. Holck, Amtslæge Kai Hrolv, Arkitekt Kaj B. Nielsen, håndværkerne og hjemmets beboere. Efter hjemmet var beset, samledes alle i spisestuen til pindemad.
Byggeudvalgets formand Anton Rasmussen bød velkommen og redegjorde for det nu tilendebragte byggeri og sagde bl.a., at hjemmets placering var valgt på grund af de gode trafikale forbindelser hertil. Endvidere udtrykte han tilfredshed med det smukke byggeri, som håndværkerne havde udført, så han havde de bedste forhåbninger om, at beboerne også ville være glade for at bo på hjemmet.
Han udtrykte ligeledes tro på, at man havde fået et godt bestyrerpar, som er i stand til at skabe den rigtige ånd på hjemmet.
Han oplyste, at ved indflytningen lå beboernes gennemsnitsalder på 79 år. Til sidst udtrykte han håbet om, at beboerne ville få en god livsaften på det nye alderdomshjem.
Dernæst tog Amtmand P.Holck ordet og ønskede kommunerne tillykke med bygningen og takkede sognerådene, fordi de havde handlet og ikke blot talt om opgaven. Der vises forståelse og kultur, når man skaber gode vilkår for den ældre del af befolkningen. Denne del af befolkningen har krav på en god behandling, og det er tiltalende at se opgaven med et alderdomshjem fuldført på en så smuk måde, som det her er sket.
Bestyrerparret har de bedste kvalifikationer til arbejdet, og dermed garanteres, at beboerne vil blive passet med omsorg og venlighed, sluttede Amtmanden sin tale.

Tidligere sognerådsformand i Tvede, Hans Qvotrup, takkede også fordi man havde tænkt på de ældre, og ønskede bestyrerparret tillykke til den rige gerning, som det må være at skabe en god livsaften for de ældre.
Dernæst takkede arkitekt Kaj B.Nielsen, fordi han havde fået lejlighed til at fuldføre arkitekt Kronshorg-Jensens opgave.
Sadelmager N. Justesen takkede på håndværkernes vegne for godt samarbejde, og smedemester Anders Rolskov Pedersen rettede i sin tale ros til murermester K.E. Eriksen for god indsats i byggeriet.
Hjemmets nærmeste nabo, pastor Gunner Mølgaard, deltog også i indvielsen og gav udtryk for i sin tale, at han var glad for, at alderdomshjemmet var kommet til at ligge så nær kirken og præsteboligen. Endvidere sagde han, at det var en hensigtsmæssig og arkitektonisk bygning, der var rejst, og den faldt udmærket ind i kvarteret. Det smukke parkanlæg med de snoede gange bidrager hertil, og her vil hjemmets beboere kunne hente sundhed og livsglæde. Jeg mener, at pengene til dette byggeri er givet godt ud.

Jeg hørte forleden en af beboerne sige, at de følte sig som værende i himlen her, og bedre kan det vel næppe være, sagde Mølgaard, men i en jordisk himmel som den, der åbenbart findes her, kan der også opstå problemer, som imidlertid kan løses ved fælles hjælp.
Sognerådsformand Egil. Petersen, Dronningborg, takkede de fire kommuner for samarbejdet, og socialudvalgsmedlem I.M.Christensen, Dronningborg, udtrykte glæde over at se, hvor smukt hjemmet er indrettet.
Tilslut ønskede tømrermester Anton Rasmussen, at hjemmet måtte få en god fremtid.


Om senere udbygning af Dronningborg Plejehjem,
se Boligforeningen Andelsbo's Afdeling 15.