|
Kapitel II
Dronningborg Slot
(1550-1721) |
|
|
Dronningborg Slot blev bygget i årene 1547-50, af Christian den III
(1534-1559) og fik
navn efter hans Dronning Dorethea af Sachsen, til hvem slottet var bestemt, såfremt "hun skulle mig efterleve". |
Dronning Dorothea (1511-71). 1550 |
Slottet lå der, hvor det nuværende Slotscenter ligger, mellem Slotsgade, Østervold, Burschegade og op langs Brødregades
østside.
Oprindeligt var der en fjerde fløj mod vest, op langs Brødregade, som var beregnet til kornmagasiner,
men den faldt sammen, da man fyldte den op med korn. Det må have været det, man i dag kalder byggesjusk.
Adskellige kirker i omegnen blev nedrevet for at skaffe byggemateriale til slottet, bl.a. Vorup Kirke,
Bjergby Kirke, Erslev Kirke, Tordrup Slot samt Borgen Østrup.
For at forsyne slottet med de enorme kvantiteter, der skulle til for at holde et såden foretagende kørende,
havde man brug for mere end det, man kunne inddrive fra Lensbønderne. Disse hørte selvfølgelig i lighed med selve Randers by
"under Kongens fadebur" og var derfor forpligtiget til at levere forsyninger til både slottet samt hærens og flådens
underhold. Derfor blev herregården Sørup overtaget
af kronen i året 1551, og der blev oprettet en Ladegård (den nuværende
Bjellerup Ladegård)
Dronningborg Slot fik som slot betragtet en meget kort levetid, men i den tid det eksisterede,
havde det en kolosal indflydelse på livet og udviklingen i hele området og især Randers by. Alt af nogen
betydning udgik fra Slottet, lige fra borgmestre, rådmænd, byfogeder, ridefogeder og hospitalsforstandere til de store
købmænd, havde for de flestes vedkommende en fortid på eller i forbindelse med Dronningborg Slot, i mange tilfælde som
skrivere.
Dette var især tilfældet i den "gyldne tid" fra 1596-1625, hvor Christian den
IV (1588-1648) havde Eske Brock (1560-1625) som Lensmand på
Dronningborg. Der var netop på den tid et økonomiske opsving, efter at Reformationen
begyndte at slå igennem, men siden kom der fire krige i hurtig rækkefølge, hvor Randers blev mere eller mindre ødelagt
hver gang.
Selv om Randers på den tid var at betragte som fæstningsby med volde, bymur og voldgrave, har forsvarsviljen eller evnen
til at forsvare byen tilsyneladende ikke været særlig udpræget, idet byen stort set var besat af fremmede tropper, hver
gang sådanne befandt sig i området. Det skete flere gange, mens slottet eksisterede.
Værst gik det ud over slottet, da svenskerne i 1640'erne under ledelse af Oberst Wrangler (senere Generalmajor)
besatte byen og befæstede
den ved bl.a. at sætte kanoner op på Flintebjerg og bygge en skanse på den anden side af broen. (Oberst Wrangler havde næppe
forestillet sig, at der senere ville blive opkaldt en biograf efter skansen).
Dronningborg Slot har tilsyneladende ikke været særligt tiltrækkende, for det var de lavere rangerende officerer og menige,
der indlogerede sig på der. Da de igen forlod slottet, var det meste af inventaret samt gulve og vinduer ødelagt.
Slottet var ejet af kronen, indtil Christian den V (1670-1699)
solgte det til en Peter von Spreckelsen fra Hamborg i år 1670.
Familien von Overbek ejede slottet fra ca. 1706 til 1720, hvorefter Frederik den IV (1699-1730)
overtog det.
I år 1721 anbefalede Kongen, at det blev nedbrudt, da det var meget faldefærdigt. Slotskirken
var allerede blevet nedlagt i 1698.
Kongen brugte nogle af stenene fra Dronningborg Slot til en ny bygning på Clausholm Slot, som han dengang ejede.
Ved en auktion den 19. april 1724 blev så de resterende huse og grunde solgt.
Slotshaven blev senere (1730) til den sydlige del af Østervold (tidligere Frederiksplads og før det
Rugtorvet)
Så det...
|
|
