>

Dronningborg Kirke

Kirkebladet nr.1 2011



Historie
Omkring århundredskiftet hed dette kirkesogn Sct. Mortens sogns østre landdistrikt. Man havde nært tilhørsforhold til Randers - havde fæ11esskab om skoleforhold, alderdomsforsørgelse og medejerret til fattiganstalten og alderdomsasylet.
På den tid boede der Ca 590 mennesker i dette distrikt.

Det sorte sogn
Mange ældre husker benævnelsen »det sorte sogn« i forbindelse med Dronningborg. Navnets oprindelse fortaber sig i fortidens mørke, men der kan have været forskellige årsager, bl.a. at vejnettet her var meget dårligt - at der ikke var nogen belysning på vejene om aftenen, eller også at man i dette distrikt ikke havde så let ved at indordne sig under de forhold, der blev pålagt det.
Herom kan følgende berettes: Gennem årene - helt tilbage till 854 og måske 1ængere - har der været strid mellem Randers købstad og landdistriktet om de be1øb, der skulle erlægges for dette fællesskab - også på det kirkelige område. Disse stridigheder har været overdraget advokater - de har været for domstole - været behandlet på amtsplan - og resultatet blev, som ventet i de fleste tilfælde, at man skulle betale for de ydelser, man havde mulighed for at trække på efter de vedtagne normer, uanset om man gjorde brug af dem eller ej.

Kommunal selvstændighed
På grund af den industrielle udvikling i landdistriktet voksede befolkningstallet hurtigt. Vognfabrikken Scandia ved Hvidemø11en i Randers købte gården Marienlyst, der havde jordtilliggende på begge sider af skellet Randers-Dronningborg, byggede og flyttede fabrikken derud, hvor den nu ligger i dag på Udbyhøjvej.
Man ønskede kommunal selvstændighed og fik det i 1904. Men det kirkelige fællesskab med Sct. Mortens kirke fortsatte.
Begge sogne voksede, og man følte i Dronningborg, at man ikke blev tilgodeset nok rent kirkeligt, idet sognet lå i et yderdistrikt. På grund af dette opstod tanken om en kirke i den nye kommune.
Men der skulle gå mange år endnu, før dette kunne realiseres.

Menigheds og kulturelt liv
Før Dronningborg blev en selvstændig kommune, havde man opført sin egen børnesko1e, "Den røde skole" - der senere blev lærerbolig, da den hvide skole blev bygget. Og her på skolebakken i skolestuen blomstrede det kulturelle liv. Herom fortæller pastor Engberg fra Mellerup, at hans far var kaldskapellan ved Sct. Mortens kirke i årene 1914-24 og havde Dronningborg som sit arbejdsområde.
Han var sammen med sin far og mor med til møder og gudstjenester i skolen. Dog mindes han bedst det veldækkede kaffebord, som de blev inviteret på hos lærer Jensen og hans kone, efter mødet i skolestuen.
Han fortæller endvidere, at lærer Jensen døde i føromta1te årti, og lærerpensionen var så ringe, at enken ikke kunne leve af den, men måtte finde sig et udkomme. Hun var dygtig til at bage, så hun byggede og startede Dronningborgs første bageri,
nu JP Brød.


Kommunen voksede i folketal. Der blev holdt faste gudstjenester i skolen, men de kirkelige handlinger skulle henlægges til "moderkirken" i Randers.
For at imødekomme de ældres kirkelige behov blev der mdsat en bus til kirkekørsel om søndagen, men trods dette var der stor utilfredshed med det kirkelige fællesskab. Man følte, at det kirkelige sognearbejde blev forsømt, og så opstod tanken om, at en af Sct. Mortens kirkes præster eventuelt kunne bo i Dronningborg og derved være mere i kontakt med befolkningen i omradet.
En Dronningborgborger, der skal nævnes i denne forbindelse, er amtskontorchef Jelvard, Lille Bjellerup (tidligere. Dronningborg kommunekontor og nuværende Bibliotek).
De kirkelige myndigheder var også efterhanden blevet opmærksomme på forholdene og støttede de bestræbelser, der lokalt blev gjort for at fremme sagen. Her tænkes på daværende biskop Bruun Rasmussen, Arhus, og provst Ranmar i Galten.

Dronningborg får hjælpepræst
Omsider blev den længe ønskede stilling som hjælpepræst oprettet i 1938 med bopælspligt i Dronningborg.
Den første hjælpepræst blev den unge pastor Jens Mø1ler fra Arhus, om hvem der fortælles, at han var sognet en overmåde dygtig, nidkær og flittig præst, der med alvor gik op i sit arbejde.
Han benævnes som pionerpræsten, der ønskede at komme i kontakt med befolkningen og derfor gik meget på husbesøg for på den måde at skabe kontakt mellem præst og menighed.
Pastor Jens Møller fik kun et ganske kort virke som præst i Dronningborg, idet han døde kort tid efter påske i 1939 af en ondartet halsbetændelse.
Den næste hjælpepræst blev pastor Martensen, der fik bopæl hos Julia og Marius Christensen på Lysgårdsvej. Pastor Martensen og hans kone opnåede i den korte tid, de boede i Dronningborg, at blive meget afholdt, men på grund af embedets dårlige aflønning søgte de bort og flyttede til Egense på Fyn i sommeren 1940.
En hjælpepræsteløn var på 200 kr. om måneden - selv på daværende tid må det siges at være en middelmådig l ø n.

Der oprettes et kaldskapellani ved Sct. Mortens kirke
Myndighederne var opmærksomme på det uholdbare i og følgerne af den dårlige afløning af dette embede og søgte derfor om at få det omdannet til et kaldskapellani ved Set. Mortens kirke, men stadig med bopælspligt i Dronningborg.
Den første kaldskapellan blev pastor Fogt, der som præst oplevede krigsårene i Dronningborg. Han var sønderjyde, hvad han sprogmæssigt lagde vægt på ikke at skjule, og som følge af sin tilknytning til grænselandet var han ikke særlig venlig stemt overfor besættelsesmagten. Ligeledes deltog han i modstandsbevægelsen. Han boede på Udbyhøjvej 148, 2. sal.
I 1944 indførte pastor Fogt "den røde bøsse«, en indsamlingsbøsse, hvor bidragene skulle gå til opføre1se af en kirke i sognet. Beløbene, der kom ind, var små, så man kan sige, at tanken med indsamlingen på en måde var at minde menigheden om, at kirkesagen stadig var levende og skulle løses.
Pastor Fogt rejste i 1946 til Vellev som sognepræst og blev afløst af pastor Aagaard Poulsen i 1947.
For at markere, at han både var præst for Randers og Dronningborg, indsættes han først i Sct. Mortens kirke og dernæst i Dronningborg skole. Begge indsættelser blev varetaget af provst Vagn Rusager.
Den 1. november 1948 køber man cand. pharm. Gorm Hansens villa på Teglvej 7 til præstebolig.
Igen sker et præsteskift, idet Aagaard Poulsen flytter til Vrå som sognepræst, og han afløses af pastor Søren Anker-Mø1ler, der indsættes i 1950 og fratræder i sommeren 1953, kort tid før Dronningborg bliver selvstændigt kirkesogn.
I tiden indtil maj 1954 varetages vakancen af den unge præst ved Sct. Mortens kirke, Hassel Jensen.

Grundkøb
Menighedsrådet havde udset sig en grund på Rolighedsvej (Egholmvej). Grunden ejedes af Randers købstad, og de havde andre tanker med denne grund, idet den skulle udstykkes i villaparceller, og tilbød derfor en grund på højderyggen ved Ladegårdsbækken nord for Dronningborg Boulevard. Man hævdede endvidere meget kraftigt, at grunden øst for Egholmvej og syd for Dronningborg Boulevard ikke var en tilfredsstillende grund at bygge en kirke på i byp1anmæssig henseende. På trods af disse argumenter fastholdt kirkekomiteen, at den nye kirke skulle ligge ved Egholmvej.

Kirken bygges og indvies.
Man var nu så langt fremme den 7. februar 1953, at der kunne holdes licitation over byggeriet af kirken. Byggeriet blev påbegyndt om foråret, så snart vejret tillod det. Allerede i juni måned var man klar til grundstensnedlæggelse, og datoen blev den 12. juni 1953 ki. 16,00. Under grundstenen nedlægges en skiferplade med fø1gende ord indgraveret: "Grundstenen til denne Dronningborg sognekirke nedlagdes anno domino 1953 den 12. juni"
. Desuden nedlægges i en blykapsel et dokument med fø1gende indhold: "Grundstenen til Dronningborg sognekirke, opført på dette af Bjellerup Ladegårds jorder erhvervede areal, nedlagdes anno 1953 den 12. juni i kong Frederik IX's syvende regeringsår, medens doktor theologiæ Skat Hoffmeyer var biskop over Arhus stift, sognepræst til Harridslev og Albæk, magister Vagn Rusager var provst over Støvring og Galten herred, Jens Arberg sognepræst ved Sct. Mortens kirke, Axel Thormann residerende kapellan og Søren Anker-Mø11er kaldskapellan samt distriktspræst i Dronningborg sogn.
Igennem kirkeministeriets konsulent, Hans Nyhoim, Arbus, fandt man frem til, at der i Sørup kirke i 1952 var blevet kasseret en klokke til fordel for en større. Denne klokke stod hos De Smitske Jernstøberier i Aalborg.
Denne klokke var støbt i 1905 i Aalborg af k1okkestøber Sørensen. Klokken havde et tværmål på 58 cm, så den var ikke sær1ig stor af format. Det viste sig endvidere, at den var mislykkedes i støbningen, så det var ikke belt uden grund, at man havde kasseret den.
Men den blev den første klokke, der kaldte menigheden til gudstjeneste i Dronningborg kirke. Den havde. følgende inskription:

JEG KALDER PÅ GAMMEL OG UNG,
MEST DOG PÅ SJÆLEN TRÆT OG TUNG,
SYG FOR DEN EVIGE HVILE

Denne klokke afløstes først i 1969 af en ny klokke ved kirkeudvidelsen og tårnbygningen.
Men denne klokkestabel faldt smukt ind i an1ægget omkring kirken.


Dronningborg Kirke blev bygget med følgende mål:

Skib:                      Bredde: 8 meter / Længde: 12.5 meter
Kor:                       Bredde: 8 meter / Længde: 4 meter
Våbenhus / Tårn:  Bredde: 8 meter / Længde: 4 meter

Se også: Altersættet - Altertavlen - Døbefonten
Se også: Stilperioder i dansk kirke-arkitekttur
Dronningborg Kirke, som den så ud ved indvielsen Søndag d. 16. maj 1954.
Grundstenen til Kirken blev lagt den 12 juni 1953.

Yderligere oplysninger, om Dronningborg Kirke kan findes i Poul E. Jensen's bog (fra 1979) om Kirken og dens forhistorie.

Dronningborg's første Sognepræst, Gunner Mølgaard fra Lyngå,
fra 1954 til sin død i 1966.


Næste Sognepræst blev Pastor Rich. Teislev fra Dalbyneder fra 1966 til 1987


Følgende er set i Kirkebladet
for Marts-April 1998
Som allcrede omtalt er vore sogns tidligere præst og provst ovcr Randcrs - Hadstcn provsti Richard Teislev død.
Det skete sidst i dct gamle år 1997
Rich. Teislev begyndte sin præstegerning som hjælpepræst i Dalby, Finderup og Ravnstrup i 1944. Et års tid senere i 1945 blev Rich. Teislev sognepræst i Dalhyover og Dalbyneder. I 1966 flyttede Rich. TeisIcv til Randers, idet han her hlev sognepræst i Dronningborg.
Året 1973 skete der 2 ting. dels blev de to sogne Gimming og Dronningborg lagt sammen til et pastorat og dels udnævntes Rich. Teislev til provst ovcr Randers-Hadsten provsti, hvilke embeder han jo bestred til sin afsked 31/3 1987.
Men Rich. Teislev havde ogsa andre gøremål. Mest kendt er han nok i så henseende som kronikør, debattør og boganmelder ved flere forskellige aviser og tidsskrifter, bl.a. Randers Amtsavis. Han var desuden en periode timelærer ved Randers Statsskole og endvidere bestyrelsesmedIem henholdsvis formand for forskellige foreninger/institutioner.
Men når alt kommer til alt er det jo ikke de tal, fakta og kendsgerninger, der sådan rent kontant kan sættes pa et menneskes 1ivsforløb, der er det væsentligste og mest afgørende. Det er derimod hvordan er/ var den pågældende person scm MENNESKE - sat i relation til sine omgivelser. Og her var Rich Teislev et utroligt dejligt menneske at arhcjde sammen med i de godt og vel 9 år, vi havde i samme pastorat. Altid velafbalanceret og i godt humør, parat til støtte og hjælpe (for en nyhegynder i præstegerningen), men ALDRIG; belærende eller "gørende sig klog". Tværtimod følte man sig særdeles respekteret for det, man nu stod for og den person man nu var.
Vi er helt sikkcrt mange her i sognene, der stadig fremover vil huske Rich. Teislevs tid her, og netop nu lader tankerne gå til fru Anna Teislcv, der er blevet alene, men som altid støttede sin mand i gerningen, ja, de to udgjorde ofte et lille "team"
Æret være Richard Teislevs mmde.

Grethe Elgaard

Kirken får nyt orgeel
I september 1966 tales der om anskaffelse af et nyt orgel, idet det gamle er udtjent, og det vil blive for dyrt at istandsætte. Organist Herskild orienterer om, hvad et nyt orgel til Dronningborg kirke vil koste efter de ønsker, man har til et sådant.
Man vedtager at købe et nyt orgel hos orgelbyggerfirmaet Bruno Christensen, Terke1sbø1 i Sønderjylland, og prisen anslåes til at blive mellem 100.00 og 120.000 kr.
Efter kirkens udvidelse og bygning af tårnet monteres det nye orgel over våbenhuset i et pulpitur, hvor der endvidere er plads til kirkekor.

Dronningborg Kirke, som den fremstår i dag, efter ombygning og tilføjelse af tårnet, i 1969.
Samtidig gik man over fra elektrisk opvarmning til fjernvarme og en nyindkøbt klokke, blev opsat i det nye klokketårn.
Den nye klokke er en 85 cm malmklokke, stemt i tone B, og med en vægt på 400 kg og med en nedre diameter på 851 mm.

På siden af klokken står følgende vers:
TIL HERRENS ÆRE
JEG BUD SKAL BÆRE
DET ER MIT VIRKE
I DENNE KIRKE

Se også Dronningborg Sognegård

Opdateret d. 23.1.2007