Bjellerup Teglværk


Den 22. marts 1897 kunne man læse følgende i Randers Dagblad
under ejendomshandler:

Hr. Propritær Brask på Lille Bjellerup har solgt nævnte ejendom med 20 tdr. land, ager og eng, fortrinlige bygninger til Hr. Etatsraad Ankerstjerne for 29.000 kr.
Lille Bjellerup er som bekendt en afbyggergaard fra hovedgaarden Bjellerup Ladegaard, som Etatsraaden købte i fjor.
For to aar siden købte Hr. Brask Lille Bjellerup for 19.000 kr. af Brochs dødsbo.
Etatsraad Ankerstjerne agter at anlægge et Teglværk på Lille Bjellerup, da der er Ler i masse på den tilstødende jord til Bjellerup Ladegaard og let adgang til Hadsundbanen.

Teglværket startede sin produktion i 1898 og blev nedlagt i 1922.
Stuehuset til Lille Bjellerup blev indrettet til Direktørbolig.
På kortet herunder er der en cirkaangivelse af teglværkets grund. På den tid var hele grunden omkring teglværket domineret af store lerbunker, vandhuller og morads. På Jensens grund var der en udgravning, der senere blev fyldt ud med jernspåner og affald fra Dronningborg Maskinfabrik, og udgravningen blev derfor kaldt "Spånhullet".
Udover selve teglværket samt direktørboligen Lille Bjellerup var Ankerhus (Arbejderbolig) den eneste bebyggelse på området.

Dronning Boulevard blev anlagt i 1941
Den første snes år i dette århundrede var Bjellerup Teglværk en virksomhed, der var med til at sætte sit præg på Dronningborg Kommune (1904-70).
Her hentede mange, gennem hårdt arbejde, deres økonomiske udkomme, og mange koner gik til hånde med at skille murstenene ad, så de bedre kunne tørre, og tjente således lidt til hjælp til det daglige brød.
Teglværket havde en årlig produktion på op til 2 millioner teglsten.
Af andre, der havde deres faste arbejde ved Teglværket, var 8-9 spand heste, der var opstaldet i de gamle stalde til Lille Bjellerup. Staldene lå til venstre for indkørslen fra Udbyhøjvej, og på højre side var der bolig for staldkarlen og skure til vognene.
To af hestene har sikkert været kæledægger for børnene, for deres navne huskes endnu; de hed Kasper og Kems.
En af Kuskene hed Kjeldsen og havde bolig i Geertsminde på den anden side af Udbyhøjvej.
Området var et eldorado for børnene, som brugte Teglværket til legeplads, selv om det var forbudt.

Forskellige omstændigheder gjorde, at det ikke gik særligt godt for Bjellerup Teglværk de sidste år. Krigstruslen op til Første Verdenskrig (1914-18) betød faldende efterspørgsel, og samtidig var at murstenene fra teglværket efter sigende ikke af den bedste kvalitet.
Efter Johan Ankerstjernes død i 1913 blev teglværket ført videre ved skiftende direktører, indtil det måtte lukke i 1922.

Gårdejer Søren Westergaard, Randrupgaard, købte teglværksgrunden, og solgte den videre til H.Becker & CO den 12.10.1929. Senere blev grunden udstykket i de på kortet viste parceller.
Julius Rasmussen købte den første grund i 1929 (mærket med blå på kortet) for 30 øre pr. kv.alen - 900 kr. for en grund på ca. 3000 alen - og byggede huset i 1931. Da lå der stadigvæk en lerhøj af æltet ler i baghaven.
Men allerede i 1923 havde Marie Kristine Jensen, enke efter overlærer Jensen, købt grunden (på kortet mærket med lyseblå) og startede her Dronningborgs første bageri, som hun iøvrigt kaldte Hjemmebageriet. (nu J.P.Brød)
Den 12.10. 1929 købte H.Becker & Co en grund op til Rismøllegade, hvor den nu nedlagte radiatorfabrik Danar ligger.
Anvendelse af grunden
I de ca. 7 år mellem teglværkets nedlæggelse og til Beckers fabrik startede op, fik grunden ikke lov til at ligge helt ubenyttet hen.
Mange husker endnu, at tivoliejer Toft, der senere købte Ulstrup slot, havde sit tivoligrej oplagret om vinteren på grunden, bl.a. et lokomobil, som han brugte som trækkraft til sine karruseller. Han boede forøvrigt selv privat på Teglvej.
Desuden brugte Rasmus Pedersen (Rassi) et af teglværkets haller til værksted. Det var måske den egentlige grund til, at det blev Becker A/S, der købte grunden.
Niels Jensen der var ansat ved telefonvæsenet i Randers, købte i 1933 den øverste grund på Teglvej.
Jensen's grund (Nu Boligforeningen Andelsbo' Afd. 16)
Niels Jensen arbejdede hver dag, så længe det var lyst, for at planere jorden, så han kunne få det, som han ville have det.
Under dette arbejde stødte han på nogle såkaldte gruber. I jorden stødte han på nogle rustne jernklumper på størrelse med et barnehoved.
Det var helt oplagt, at han var stødt på nogle gamle jernsmelterier. Et fund der kan henføres til den første jernalder, hvor man lærte sig at udvinde jern af myremalm, som der fandtes i jorden.
Disse jernudvindingsovne er kendt fra andre steder i landet, men ikke fundet intakte.
Ovnene blev tit lagt nær ved skove, som der derfor må have været i området på den tid. Ler og sand var der også i rigt mål.
Man må gå ud fra, at oldtidens mennesker i området har fulgt godt med i udviklingen med bl.a. selv at fremstille våben.
Man kender opbygningen af sådanne ovne, idet der syd for grænsen er fundet en intakt ovn.